WEBPATIENT er et online system til sikker og fortrolig udveksling af oplysninger mellem patient og praktiserende læge om patientens helbred. Systemet er fuldt integreret med WEBREQ.
Hvordan foregår det?
Du kan bestille elektroniske hjemmemålingsskemaer til din patient i WebReq på samme måde, som du bestiller andre undersøgelser. Patienten modtager herefter automatisk sms og/eller e-mail om, at du har bedt om oplysninger, samt link til Web-Patient og vejledning. Patientens svar valideres og sendes direkte til dit lægesystem på samme måde som et almindeligt laboratoriesvar.
Fordele ved Web-Patient
Når du bruger Web-Patient, opnår du mange fordele og gevinster. Systemet sikrer at:
- Du får hurtigt elektronisk svar direkte i lægesystemet
- Du minimerer risiko for utilsigtede hændelser (UTH). Du undgår forkert kodeanvendelse til laboratoriekortet, forkert indtastning i lægesystemet og beregningsfejl.
- Du reducerer administrationstid i praksis. Du undgår print og opbevaring af fysiske skemaer, samt indtastning i lægesystemet.
- Patienten får mulighed for selv at tage ansvaret og være aktiv ved indberetning af hjemmemålinger og besvarelse af spørgeskemaer.
- Patienten er i hjemmet og logger på med MitID og indberetter hjemmemålinger og besvarer spørgeskemaer. Det giver patienten fleksibilitet og ro til at foretage indberetningerne.
Nyt i Web-Patient
Med assisteret indberetning kan pårørende og andre indberette på vegne af patienten:
- Patienten, som på egen hånd kan udfylde PRO på papirskema, så praksis-personale efterfølgende kan hjælpe med at indberette elektronisk.
- Patienten (børn og voksne), som på egen hånd kan udfylde PRO på papirskema, så pårørende efterfølgende kan hjælpe med at indberette elektronisk.
- Patienten, som på egen hånd kan indberette PRO digitalt direkte eller med papirskema som støtteredskab.
- Advisering ved alarmerende udsving i værdier og svar ved indberetning.
Skemaer i Web-Patient
Til almen praksis
- Angstskema
- Blodsukkerprofil
- CAT-skema (ved KOL)
- CMDQ (psykiatrisk spørgeskema)
- Dansk Prostata Symptom Scoringsskema
- DD2 skema (Type 2 diabetes)
- Depressionsskema
- Hjemmeblodtryksskema
- Hovedpinedagbog
- KOL (MRC-åndenødsskala)
- KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion)
- Peakflow
- STarT Ryg Screeningsskema
- Stress-skema
- Væske-/vandladningsskema
Til speciallæger
- Smerteskema
- Tørre øjne
- Psoriasis
- – flere skemaer kommer til løbende.
CE-mærkning
SYNLAB erklærer hermed, at det distribuerede CE-mærkede produkt, der er specificeret ovenfor, er omfattet af bilag VIII i forordningen om medicinsk udstyr (MDR) og den nationale sundhedslov i Danmark LBK 247 udstedt 12/03/2024, afsnit III samt §193b i kapitel 58 samt den lovgivningsmæssige vejledning i VEJ.9366 af 21/05/2021.
Web-Patient er klassificeret som medicinsk udstyr, klasse 1.
SYNLAB sikrer og erklærer, at det distribuerede CE-mærkede medicinske udstyr opfylder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745.