ISO

Vores mål er at opretholde et informations- og driftsikkerhedsniveau, der er førende inden for virksomheder, som leverer it-løsninger til det danske sundhedsvæsen samt borgerrettede services. Derfor blev vi certificeret efter ISO 27001-standarden allerede tilbage i 2012 som en af de første virksomheder i Danmark.

Ud over løbende kontrol og årlige periodiske audits udført internt såvel som af eksterne parter er vores ISO 27001 blevet re-certificeret i 2015, 2018 og 2021.

I 2021 fik vi tilføjet en ISO 27701-certificering til vores eksisterende ISO 27001-certifikat. Vi fik senere i 2023 ændret den til en selvstændig certificering (ISO 27701:2019).

Vi overgik i 2024 til den nye ISO 27001-standard (ISO 27001:2022), hvor vi også tilegnede os en ISO 9001-certificering samt fik vores ISO 27701 re-certificeret.

 

ISO 27001-certificeringen er gyldig for følgende anvendelsesområde:
Informationssikkerhed i forbindelse med udvikling, vedligehold og drift af webbaserede løsninger til formidling af information: registrering, validering og transport af struktureret information inden for det danske sundhedsvæsen samt borgerrettede services i øvrigt.

 

Sammen med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og sundhedslovgivningen sætter ISO 27001 således rammerne for arbejdet med informationssikkerhed i NEXUS / E-SUNDHED.

 

Mål

Vi gennemfører alle nødvendige aktiviteter for at sikre:

  • Tilgængelighed: At opnå en høj tilgængelighed med høje oppetider og minimeret risiko for nedbrud.
  • Integritet: At opnå en pålidelig og korrekt funktion af informationssystemerne med minimeret risiko for ukorrekt datagrundlag, f.eks. som følge af menneskelige og systemmæssige fejl eller udefrakommende hændelser.
  • Fortrolighed: At etablere mulighed for fortrolig behandling, transmission og opbevaring af data, hvor kun autoriserede og autentificerede brugere har adgang.

 

Vores holdninger og principper

Informationssikkerheden i NEXUS / E-SUNDHED implementeres efter følgende overordnede holdninger:

  • Vores virke afhænger af håndteringen af informationer i elektronisk form. Af denne grund behandles informationssikkerhed som sidestillet med forretningssikkerhed.
  • Vi arbejder med informationssikkerhed for at underbygge markedsadgang, finansielle resultater, samt NEXUS / E-SUNDHEDs troværdighed over for omverdenen, herunder samarbejdspartnere og kunder.
  • Vi prioriterer implementeringen af velafprøvede informationsteknologiske løsninger og forsøgsvis anvendelse af nyeste teknologi.
  • Vi prioriterer den gode brugeroplevelse hos vore samarbejdspartnere og kunder højt – uden at gå på kompromis med den erklærede informationssikkerhed.
  • Vi vedligeholder, understøtter og udvider vidensniveauet hos alle medarbejdere for at understøtte og videreudvikle sikker behandling af informationer i NEXUS / E-SUNDHEDs informationssystemer.
  • Såfremt eksterne parter berøres af sikkerhedshændelser hos NEXUS / E-SUNDHED, vil vi kommunikere ærligt og troværdigt over for berørte parter.

 

Rammer og gyldighed

Informationssikkerhedspolitikken gælder for alle ansatte samt for al anvendelse af informationssystemer i NEXUS / E-SUNDHED.

 

Opfølgning

Vi måler, vurderer og følger op på informationssikkerheden på følgende måde:

  • Løbende monitorering, entydig registrering og opfølgning på hændelser
  • Løbende registrering af alle tiltag
  • Opfølgning på vidensniveau
  • Gennemførelse af uafhængige tredjepartsrevisioner og evalueringer af informationssikkerheden.

DNV GL Business Assurance Denmark A/S har udført vores seneste certificeringer og re-certificering.

Version: 05143-019
Lightbulb
Was suchen Sie? Fachbereiche, Experten, Behandlungsschwerpunkte und Standorte
Nicht das gewünschte Ergebnis? Nutzen Sie die globale Suche. Zur Suche